Hvis du brænder for Corporate Finance og har talentet, så har vi mulighederne

Bliv del i en af Danmarks førende corporate finance teams for SME virksomheder

Brænder du for at arbejde med M&A og søger du efter en karriere i Corporate Finance? Nu ser et af Danmarks førende Corporate Finance-teams for SME virksomheder efter en eller flere associates/senior associates med 1-4 års relevant erfaring.

Vores team specialiserer sig i rådgivning inden for køb & salg af virksomheder, fusioner, kapitalfremskaffelser for mindre- mellemstore virksomheder (SME), der typisk er kontrolleret af ejer-ledere, familie-ejere, større industrikoncerner eller finansielle investorer.

Vi tilbyder et udfordrende og alsidigt job blandt dedikerede kolleger og jobbet indebærer en stejl indlæringskurve, som dermed giver dig muligheden for hurtigt at udvikle dine faglige og personlige kompetencer samt en unik platform at bygge et værdifuldt lokalt og internationalt netværk på.

Arbejdet foregår i et professionelt og internationalt miljø - ofte med involvering af udenlandske kolleger, kunder eller modparter. Vi beskæftiger ca. 100 medarbejdere i Danmark der rådgiver om opkøb og frasalg af virksomheder, værdiansættelser, kapitalstruktur og restruktureringer. Globalt er vi til stede i mere end 60 lande med over 2.500 corporate finance-specialister. Desuden løses vores opgaver i tæt samarbejde med vores kunder, som består af den øverste ledelse, bestyrelse og/eller ejerkredsen i selskaberne. Opgaverne har normalt højeste strategiske prioritet, og du får derved eksponering mod virksomhedens øverste beslutningstagere.

Vores krav er lige så store som dine

Den ideelle kandidat har ét til fire års erfaring fra en lignende stilling i en dansk eller international corporate finance-afdeling eller fra en større industrivirksomheds corporate M&A/strategi-afdeling eller lignende. Du kan også have transaktionserfaring fra finansiel- eller strategisk due diligence gennem en stilling inden for transaction services eller management consulting. Du kan også have relevant erfaring fra en bank gennem arbejde med finansiering eller kreditvurdering. Det kan også være, at du sidder hos et investeringsselskab og godt kunne tænke dig, at få mere erfaring fra et større deal flow med mere internationale opgaver. Du er en ambitiøs holdspiller og blandt de absolut dygtigste på din årgang, og du har stor indsigt i strategi, regnskabs- og værdiansættelsespraksis samt industriel analyse.

Derudover har den ideelle kandidat:

  • Analytisk flair og god til at indsamle og strukturere større mængder af informationer
  • Evnen til at strukturere, præsentere og formidle komplekse problemstillinger mundtligt og i præsentationsmaterialer.
  • Erfaring fra studie eller job med værdiansættelse af virksomheder. 
  • Stor interesse for virksomhedstransaktioner, strategi, finansiering og projektorienteret arbejde
  • Stærke mundtlige og skriftlige kommunikationsevner – som minimum på både dansk (eller andet skandinavisk sprog) og engelsk
  • Brænder for en karriere indenfor Corporate Finance
  • Stærke Microsoft Office-færdigheder (PowerPoint, Excel og Word)
  • En økonomisk kandidatuddannelse, fx cand.merc., cand.polit. eller cand.oecon.

Er du PwC?

PwC er stedet, hvor de største talenter møder erhvervslivets beslutningstagere. Vores tre forretningsområder er revision, skat og rådgivning, og vi har en unik markedsposition. I Danmark får du 2.300 kolleger, der kombinerer deres store faglighed med en stærk evne til at bygge relationer, skabe værdi og levere kvalitet. Vi er ambitiøse, stiller store krav og arbejder sammen for hele tiden at blive skarpere. Med 250.000 kolleger i 158 lande har du aldrig langt til viden og udvikling. Succes skaber vi sammen. Er du PwC?

Sådan ansøger du

Ansøg via vores hjemmeside eller anvend linket i højre hjørne. Her kan du uploade/vedhæfte din ansøgning, CV samt eksamensbevis. Vi indkalder løbende til samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist:
snarest - vi ansætter løbende
Arbejdssted:
Hellerup
Yderligere oplysninger:

Nicklas David Holm
Mobil: +45 40222473

Tiltrædelse:
snarest muligt