Få den bedste start på din karriere

Bliv en del af PwC’s Graduate hold og få den bedste start på din karriere. Den 1. september 2019 starter et nyt Graduate hold bestående af nyuddannede med forskellig baggrund. Det bliver et spændende 1-årigt forløb med en stejl læringskurve og masser af faglig og personlig udvikling. 

PwC’s Graduate Programme er et unikt og veltilrettelagt forløb, som er tilpasset dit uddannelsesniveau, din erfaring og dine kompetencer. Du får en grundig forretningsforståelse i en global virksomhed, et stærkt netværk af dygtige og ambitiøse kolleger og bliver klædt på til hurtigt at påtage dig masser af ansvar.

Dit hold bliver rystet sammen fra start med en uges intensiv træning og sociale aktiviteter i Sydeuropa. Du får mulighed for at rotere mellem faglige områder, hvorefter du kan specialisere dig.

Gennem hele forløbet vil din Graduate Coach følge dig sammen med en personlig Career Coach. De hjælper dig med at opsætte individuelle mål og giver dig løbende feedback.

Brænder du for at gøre en forskel sammen med andre?
Hos PwC får du en travl og meget alsidig hverdag. Du bliver en del af en ambitiøs virksomhed, der hele tiden udvikler sig og som har høj faglig stolthed. Samarbejde er vigtigt for os, og derfor er du aldrig alene, når du løser en opgave. Sammen opnår vi de bedste resultater.  

Vælg mellem tre spændende Graduate-spor


Digital Trust

I Digital Trust arbejder vi med en bred vifte af it-relaterede ydelser. Vi hjælper vores kunder med de muligheder og risici, der følger med den teknologiske udvikling. I Digital Trust kommer du bl.a. til at arbejde med: 

  • Cyber- og informationssikkerhed                       
  • IT Governance
  • IT Risk                                                            
  • Dataanalyse / dataassurance
  • IT-revisionserklæringer                                    
  • IT & Proces revision 

Om dig

Du vil gerne styrke dine kompetencer indenfor it og sikkerhed. Du har netop afsluttet, eller er ved at afslutte, en kandidatuddannelse, fx Cand.merc.(it.), Cand.merc.aud eller en tilsvarende teknisk uddannelse på kandidatniveau. 

CFO Service

I CFO Service har vi et mål om at være CFO’ens vigtigste samarbejdspartner. Vi hjælper vores kunder med driftsoptimering og udvikling af økonomifunktionen. I CFO Service lærer du at løse komplekse problemstillinger i økonomifunktionen. Du kommer f.eks. til at arbejde med opgaver som: 

  • Driftsopgaver inden for regnskab                      
  • Controlling i økonomifunktionen
  • Optimering af processer                                   
  • Udvikling og optimering af rapporteringsværktøjer
  • Projekter inden for økonomifunktionen               
  • Udvikling og optimering af interne kontrolmiljøer  

Om dig

Du vil gerne styrke dine kompetencer inden for regnskab og økonomistyring. Du har netop afsluttet, eller er ved at afslutte, en kandidatuddannelse, fx Cand.merc.aud, Cand.merc i retning af regnskab og økonomistyring, Cand.polit, Cand.oecon eller lignende økonomisk uddannelse på kandidatniveau.  

Trust & Transparency (arbejdssted kun i Hellerup)

I Trust & Transparency er vi med til at skabe tillid mellem kontraherende parter og skabe sikkerhed for tredjeparter. Med vores forskellige fagligheder hjælper vi vores kunder med alt fra procesoptimering til efterforskning af økonomisk kriminalitet. I Trust & Transparency kommer du f.eks. til at arbejde med:   

  • Antikorruption                                                                         
  • Forretningsetik
  • Besvigelsesundersøgelser                                                       
  • Tredjepartserklæringer
  • Kontrakt- og leverandørstyring på store anlægsprojekter           
  • Compliance & Sustainability (SDG)

Om dig

Du vil gerne styrke dine nyerhvervede kompetencer og vil gerne prøve kræfter med forskellige arbejdsområder og mangeartede arbejdsopgaver, inden du specialiserer dig. Du har netop afsluttet, eller er ved at afslutte, en kandidatuddannelse, fx cand.merc, cand.polit., cand.jur eller cand.polyt.

Læs mere om de tre Graduate-spor:

https://www.pwc.dk/da/karriere/karriere-for-studerende-og-nyuddannede/bliv-graduate.html 

Hvad tilbyder vi dig?

  • Fastansættelse fra dag 1                                               
  • Onboarding-forløb i Sydeuropa
  • 1-årigt udviklingsforløb                                                 
  • Unikt netværk
  • Faglig og personlig udvikling                                         
  • Karrieresparring med Career Coach
  • “On the job training”                                                     
  • Mentorordning med Graduate Coach 

Er du PwC?

PwC er stedet, hvor de største talenter møder erhvervslivets beslutningstagere. Vores tre forretningsområder er revision, skat og rådgivning, og vi har en unik markedsposition. I Danmark får du 2.200 kolleger, der kombinerer deres store faglighed med en stærk evne til at bygge relationer, skabe værdi og levere kvalitet. Vi er ambitiøse, stiller store krav og arbejder sammen for hele tiden at blive skarpere. Med 250.000 kolleger i 158 lande har du aldrig langt til viden og udvikling. Succes skaber vi sammen. Er du PwC?

Sådan ansøger du

Du kan blive Graduate hos PwC Hellerup eller Aarhus. Send din ansøgning, CV og karakterer fra din kandidatuddannelse via linket i øverste højre hjørne.

Ved spørgsmål, kontakt venligst senior manager Jens Christian Jørgensen på telefon: +45 3093 5638

Vælg en afdeling for at søge denne stilling:
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Hellerup eller Aarhus
Tiltrædelse:
1. september 2019