Jeg har det bedst, når andre forventer meget af mig

Vi søger en selvstændig og kvalitetsbevidst kollega med fokus på detaljen, der brænder for HR-administration og processer, og som ønsker at arbejde i et professionelt og dynamisk miljø i Human Capital. Du vil skulle supportere vores HR-konsulenter med en bred vifte af administrative opgaver samt løbende håndtere driften af vores interne HR-processer.

Vi forestiller os, at du har erfaring fra en lignende stilling i en HR-afdeling, gerne fra en større virksomhed, og du har indgående kendskab til den administrative del af HR-processerne samt arbejdsret. Du er en skarp administrator, og det falder dig naturligt at tænke i strukturer og processer. Herudover er du samarbejdsdygtig, serviceminded og fleksibel, og du bliver motiveret af at skulle holde hovedet koldt i et tempofyldt og afvekslende miljø. Dine opgaver vil være af driftsmæssig karakter, med det primære fokus på koordinering af samtaler, men også opgaver som udarbejdelse af kontrakter, tillæg og opsigelser, registrering og rapportering af HR-data m.m. vil være en del af opgave paletten.

Vi tilbyder dig en en attraktiv stilling med plads til selvstændighed på en dynamisk og professionel arbejdsplads. I Human Capital bliver du en del af et ambitiøst og passioneret team på 41, hvor der er stort fokus på at skabe værdi og understøtte vores forretning. Vi har en uformel omgangstone, bidrager til et inspirerende arbejdsmiljø og tror på, at de bedste resultater skabes gennem samarbejde.

Vores krav er lige så høje som dine

Vi forventer at du:

  • Har 2-3 års erfaring med HR-administration

  • Har en relevant uddannelse gerne inden for HR administration

  • Arbejder selvstændigt, er detaljeorienteret og stiller høje krav til kvalitet

  • Trives med at holde mange bolde i luften og bevare overblikket, når tingene går stærkt

  • Er udadvendt, tillidsskabende og troværdig

  • Stærk i både mundtlig og skriftlig dansk.

Er du PwC?

PwC er stedet, hvor de største talenter møder erhvervslivets beslutningstagere. Vores tre forretningsområder er revision, skat og rådgivning, og vi har en unik markedsposition. I Danmark får du 2.200 kolleger, der kombinerer deres store faglighed med en stærk evne til at bygge relationer, skabe værdi og levere kvalitet. Vi er ambitiøse, stiller store krav og arbejder sammen for hele tiden at blive skarpere. Med 250.000 kolleger i 157 lande har du aldrig langt til viden og udvikling. Succes skaber vi sammen. Er du PwC?

Sådan ansøger du

Du kan søge stillingen ved at klikke på pilen øverst til højre, hvor du uploader din ansøgning og CV. Vi indkalder til samtaler løbende.

 

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Hellerup
Yderligere oplysninger:

Line Nordby Jensen
Telefon: 3945 9313
Mobil: 2990 1100

Tiltrædelse:
Snarest muligt