Skab værdi for dine kunder og kolleger. Og ikke mindst dig selv. 

Har du erfaring med relationsskabende aktiviteter? Kan du projektlede og fungere som sparringspartner for PwC’s ledere? Er du skarp inden for alle marketingdiscipliner og god til at samarbejde på tværs af mange afdelinger? Så er det måske dig, vi har brug for.

Vi søger en energisk og initiativrig marketing manager med erfaring og skarpe kompetencer inden for relationsskabende aktiviteter til PwC's marketing- og kommunikationsafdeling. Stillingen er et barselsvikariat af ca. 1 års varighed. 

Du vil blive en del af et ambitiøst team på ca. 30 kolleger, der arbejder med alle aspekter af kommunikation, marketing og kompetenceudvikling, og som sætter en dyd i at levere god service af høj kvalitet. I Marketing & Communication får du en hverdag, hvor ikke to arbejdsdage er ens, og du vil samarbejde med kolleger på tværs af Marketing & Communication og resten af forretningen. Samtidig bliver du en del af ledelsesteamet i afdelingen. Du vil i samarbejde med vores ledende partnere også få ansvaret for at udvikle og afholde større branddefinerende konferencer.

Stillingen som marketing manager i PwC indebærer:

  • Ansvar for planlægning, afholdelse og opfølgning på relationsskabende aktiviteter som fx konferencer
  • Ansvar for samarbejdet med vores interne kunder, herunder rådgivning af kunden og afstemning/udfordring af mål, aktualitet, tema, form, timing m.m.
  • Ansvar for tilrettelæggelse, udvælgelse og udførelse af den optimale markedsføring, herunder valg af kanal, markedsføringsmaterialer (hjemmesider, invitationer, brochurer m.m.), intern kommunikation og forankring m.m.
  • Ansvar for at sikre en koordineret tilgang på tværs af hele virksomheden inden for forretningens processer
  • Ansvar for at effektivisere projekt- og samarbejdsprocesser med alle parter/interessenter
  • Ledelsesansvar.

Vores krav er lige så store som dine

Vi forventer at du:

  • Har min. 5 års erfaring med relationsskabende aktiviteter inden for B2B, herunder samarbejde med grafik/design, korrektur m.m. (branchekendskab er helt sikkert en fordel)
  • Altid yder en kvalificeret kundeservice, er fleksibel og villig til at gå den ekstra mil for, at vi sammen kommer i mål
  • Har ledelseserfaring
  • Har kendskab til styrker og muligheder for markedsføring og værdioptimering på tværs af kanaler
  • Er effektiv, kvalitetsbevidst, proaktiv, idérig og kan overholde deadlines
  • Motiveres af at arbejde i et højt tempo, samt at du kan håndtere mange opgaver på samme tid
  • Er selvstændig, men samtidig en team player, der motiveres af at skabe succes sammen med andre
  • Har stort kendskab til og er opdateret på udviklingen i dansk erhvervsliv
  • Har et godt, naturligt og flydende sprog.

Din baggrund
Måske er du cand.merc. (EMF, MCM, SMC, IMM m.m.) eller cand.negot. eller lign. Din uddannelsesmæssige baggrund er dog ikke afgørende. Det afgørende er, at du har erfaring med planlægning og eksekvering af relationsskabende aktiviteter, og at du altid sætter kunderne i centrum.

Er du PwC?
PwC er stedet, hvor de største talenter møder erhvervslivets beslutningstagere. Vores tre forretningsområder er revision, skat og rådgivning, og vi har en unik markedsposition. I Danmark får du 2.200 kolleger, der kombinerer deres store faglighed med en stærk evne til at bygge relationer, skabe værdi og levere kvalitet. Vi er ambitiøse, stiller store krav og arbejder sammen for hele tiden at blive skarpere. Succes skaber vi sammen. Er du PwC?

Sådan ansøger du

Ansøg via nedenstående link, hvor du uploader din ansøgning, CV, karakterer og andre relevante dokumenter. Vi behandler ansøgningerne i takt med, at vi modtager dem og forventer at afholde samtaler i december 2018. 

Ansøgningsfrist:
01-12-2018
Arbejdssted:
Hellerup
Yderligere oplysninger:

Paula Løve Aaes
Telefon: +45 39453299

Tiltrædelse:
01-02-2019