Til vores store strategiske bet – Public – i Hellerup søger vi en ambitiøs konsulent med interesse for Energi- og forsyningssektoren. Vi har høje ambitioner, og fantastiske rammer for faglig og personlig udvikling.

Vores kunder er de største aktører i sektoren, som vi rådgiver om økonomiske og regulatoriske forhold sammen med et team af revisorer og konsulenter fra andre fagområder.

Vi oplever en spændende periode med vækst og søger derfor en konsulent til vores team. Du vil få mulighed for at arbejde med mange forskellige problemstillinger inden for økonomi og regulering. Det er et krav, at du har kendskab til økonomisk teori og dataanalyse. Det er en fordel hvis du også har en god regnskabsforståelse.

Opgaverne spænder bredt fra økonomiske analyser, rådgivning om regulatoriske forhold, koordinering, deltagelse som specialist i revisioner, rådgivning om selskabsmæssige forhold, fusioner, omstrukturering, selskabsetablering, køb/salg af virksomheder, økonomiske analyser samt tilrettelæggelse af økonomistyring.

Den perfekte kandidat kommer fra en lignende stilling, eller har arbejdet som økonom hos en af de myndigheder der regulerer forsyningssektoren. Du behøver ikke at have erfaring med alle de nævnte opgaver, men du forventes at have interesse for området. For den rigtige kandidat vil der være rig mulighed for udvikling, og for at opnå meget eftersøgte kompetencer i en sektor med mange muligheder og løbende udvikling.

Du skal have drive og selvstændighed i opgaveløsningen, da hverdagen til tider er travl. Til gengæld får du fantastiske muligheder for at udvikle dig, og for at være en del af Danmarks førende rådgivningsteam for Energi- og forsyningssektoren.

Vi er en mindre afdeling og kender derfor hinanden godt. Selvom det faglige niveau er højt, er det vigtigt for os, at du også har lyst til at bidrage positivt til et godt arbejdsmiljø, hvor vi interesserer os for hinanden.

Vores krav er lige så store som dine 

Vi forventer at du har relevant erfaring, eksempelvis med udarbejdelse af økonomiske analyser i excel, virksomhedsøkonomi, dataanalyse, og har kendskab til energi- og forsyningssektoren. Er du nyuddannet og brænder for området hører vi også gerne fra dig. 

Desuden forventer vi, at du:

  • kan arbejde selvstændigt med opgaver, og selv tager initiativ til sparring
  • er fleksibel, ansvarsfuld og trives i et miljø, hvor udfordringer og forandringer er en del af dagligdagen
  • har erfaring med projektarbejde og rapportskrivning
  • har regnskabsforståelse og er rutineret bruger af Excel og PowerPoint. 

Som person er du initiativrig, har en analytisk tankegang og kan arbejde struktureret med detaljerede informationer. Arbejdsformen er teambaseret, og derfor er det en fordel, hvis du har et godt humør og gode samarbejdsevner. Ligeledes er det en fordel hvis du allerede har et netværk eller har interesse for at opbygge et fagligt netværk inden for energi- og forsyningssektoren.

Er du PwC?

PwC er stedet, hvor de største talenter møder erhvervslivets beslutningstagere. Vores tre forretningsområder er revision, skat og rådgivning, og vi har en unik markedsposition. I Danmark får du 2.200 kolleger, der kombinerer deres store faglighed med en stærk evne til at bygge relationer, skabe værdi og levere kvalitet. Vi er ambitiøse, stiller store krav og arbejder sammen for hele tiden at blive skarpere. Med 250.000 kolleger i 157 lande har du aldrig langt til viden og udvikling. Succes skaber vi sammen. Er du PwC? 

Sådan ansøger du

Du ansøger ved at sende din ansøgning, cv og eksamensbeviser via linket øverst på siden.

 

 

Ansøgningsfrist:
30-11-2018
Arbejdssted:
Hellerup
Yderligere oplysninger:

Bjarke Elling Jørgensen
Telefon: 3945 3215

Christian Bagi Nordsten
Telefon: 3945 3191

Tiltrædelse:
01-01-2019