Ambition plus handling er lig med resultater.

I PwC’s Consulting oplever vi en stigende efterspørgsel på erfaringsbaseret rådgivning inden for agil softwareudvikling. Derfor ønsker vi at udvide vores team af konsulenter på dette område og søger en dygtig it-managementkonsulent, der kan være med til at videreudvikle PwC’s rådgivningsydelser inden for Agile Delivery.

Bliv en del af PwC’s Consulting

PwC’s Consulting satser målrettet på at positionere sig som en af landets førende rådgivningsvirksomheder inden for effektiv implementering og anvendelse af agile udviklingsprocesser.

Vi er allerede i dag et team af erfarne it-managementkonsulenter, der hjælper vores kunder med bl.a. agil transformation og agil programledelse, men vi har behov for endnu flere dygtige kolleger, der brænder for agil softwareudvikling. Hos PwC’s Consulting får du muligheden for at arbejde sammen med ambitiøse og fagligt dygtige kolleger på tværs af forskellige fagområder i en virksomhed, der værdsætter værdier som relationer, faglighed og kvalitet. Vores kunder omfatter nogle af Danmarks største private og offentlige organisationer, og du vil derfor få mulighed for at arbejde med implementering og forbedring af de agile metoder på nogle af de største og mest avancerede udviklingsprogrammer og -processer i landet.

Vores krav er lige så store som dine

Vi forventer, at du har minimum 3 års erfaring enten som managementkonsulent, agil coach, scrum master, it-projektleder, product owner, arkitekt eller testmanager. Det er ikke et krav, at du har arbejdet som managementkonsulent tidligere, men vi forventer, at du har praktisk erfaring med et eller flere af nedenstående områder:

  • Implementering af agile metoder (fx Scrum, Kanban eller SAFe)
  • Agil projekt-/programledelse
  • Agil coaching
  • Analyse og dokumentation af funktionelle og ikke-funktionelle krav
  • Programmering
  • Design af løsningsarkitektur
  • Facilitering af agile teams og processer (fx som scrum master)
  • Agil forretningsudvikling (fx som product owner)
  • Udviklingsansvarlig på portefølje- eller programniveau
  • Implementering og/eller facilitering af ”agile testing” og ”continuous delivery”
  • It-strategi og transformation, herunder sourcing og leverancemodeller.

Vi forventer desuden, at du besidder flere af følgende kvaliteter:

  • Skarp kommunikation – du har nemt ved dialog, både verbal, skriftlig og visuelt
  • God til at motivere og inddrage andre kolleger i projekterne
  • Udfordrer tingene til det bedre
  • Handlekraftig og teamorienteret
  • Resultatorienteret og kvalitetsbevist
  • Anvender empati og humor i den personlige kommunikation
  • Fleksibel og trives med forandringer
  • Selvkørende
  • Initiativrig og selvmotiverende.

Som erfaren konsulent hos PwC forventes det, at du har erfaring med – eller lyst til at arbejde med – salg af rådgivningsydelser, og at du derfor er parat til at påtage dig konkrete mål for salg og gennemførelse af salgsaktiviteter.

Er du PwC?

PwC er stedet, hvor de største talenter møder erhvervslivets beslutningstagere. Vores tre forretningsområder er revision, skat og rådgivning, og vi har en unik markedsposition. I Danmark får du 2.000 kolleger, der kombinerer deres store faglighed med en stærk evne til at bygge relationer, skabe værdi og levere kvalitet. Vi er ambitiøse, stiller store krav og arbejder sammen for hele tiden at blive skarpere. Med 236.000 kolleger i 157 lande har du aldrig langt til viden og udvikling. Succes skaber vi sammen. Er du PwC?

Sådan ansøger du

Du ansøger ved at sende din ansøgning, cv og eksamensbeviser via linket øverst på siden.

 

Ansøgningsfrist:
01-12-2018
Arbejdssted:
Hellerup
Yderligere oplysninger:

Thomas Buchwald
Mobil: +45 21558945

Tiltrædelse:
snarest muligt