Hvis du har talentet, har vi mulighederne.

Bliv en del af væksten og succesen i vores ambitiøse skatteafdeling. Business Tax hos PwC vækster, og vi søger derfor 1-2 nye kollegaer til en stilling som Tax Associate, som vil være en del af succesen.

Hos PwC har vi en stærk markedsposition i Danmark og har i kraft af vores globale tilstedeværelse ligeledes en stærk international profil. Vi arbejder tæt på beslutningstagerne i danske og internationale virksomheder. Vores kunder omfatter større danske virksomheder, herunder ejerledede virksomheder, kapitalfonde samt andre danske og internationale virksomheder inden for alle segmenter.

Business Tax er en afdeling med et dynamisk miljø, der lægger stor vægt på faglighed og godt humør, ligesom vi forventer, at den enkelte kollega tager et stort ansvar og bidrager selvstændigt til opgaveløsningen.

Dine arbejdsopgaver vil primært være med fokus på udarbejdelse af selvangivelser for selskaber, men også omfatte en bred vifte af andre skattemæssige udfordringer.

Vores krav er lige så store som dine

Vi forventer, at du

  • har en relevant uddannelse f.eks. HD (R), cand.merc.aud. eller lignende uddannelse,
  • er nyuddannet eller har 1-2 års relevant erhvervserfaring fra en revisionsvirksomhed eller en anden relevant stilling,
  • er analytisk, ansvarsbevidst og talstærk
  • brænder for skattemæssige problemstillinger, der resulterer i konkret rådgivning, 
  • er god til at samarbejde og kommunikere,
  • trives i et miljø, som er kendetegnet ved høje forventninger til kvaliteten af dit arbejde.

Er du PwC?

I Danmark får du 2.000 kollegaer, der kombinerer deres store faglighed med en stærk evne til at bygge relationer, skabe værdi og levere kvalitet. Vi er ambitiøse, stiller store krav og arbejder sammen for hele tiden at blive skarpere. Med 208.000 kolleger i 157 lande har du aldrig langt til viden og udvikling. Succes skaber vi sammen. Er du PwC?

Sådan ansøger du

Er du interesseret og har du mod på nye udfordringer? Så er du velkommen til at kontakte Tax Partner, Lars Kornebæk, telefonnr. 2374 6888 for mere information. Vi indkalder løbende til samtale så send din ansøgning hurtigst muligt. Du ansøger, ved at trykket på linket øverst på siden.

Ansøgningsfrist:
01-11-2018
Arbejdssted:
Hellerup
Yderligere oplysninger:

Lars Kornebæk
Telefon: 3945 9344
Mobil: 2374 6888

Tiltrædelse:
D. 1. dec. 2018 eller snarest muligt