Sammen rådgiver vi alle dele af dansk erhvervsliv

Bliv en del af Financial Effectiveness

Har du ambitioner om at gøre en forskel for nogle af Danmarks mest spændende virksomheder? Har du kompetencerne til at arbejde med optimering af økonomifunktionen? Ønsker du at udvikle dig fagligt og personligt i en international virksomhed, som er blandt verdens førende inden for consulting? Så er du måske den kollega, som vi søger.

Vi søger en konsulent til vores Financial Effectiveness team, som brænder for at forandre og implementere forskellige discipliner inden for økonomifunktionen. I FE arbejder vi bl.a. med ledelsesrapportering, budgettering, optimering og automatisering af finansprocesser, udvikling af lønsomhedsmodeller, digitalisering af økonomifunktionen mv. Vi fokuserer på at udvikle økonomifunktionen hos vores kunder til at blive en effektiv og værdiskabende forretningspartner for resten af forretningen.

Du vil som konsulent i FE også få indflydelse på den videre opbygning af FE-området og på udviklingen af vores ydelser. Du vil deltage i eller få selvstændigt ansvar for mindre såvel som større komplekse projekter, som du vil levere i samarbejde med kompetente kolleger fra Consulting i Danmark og internationale kollegaer.

FE tilhører forretningsområdet Consulting, som er en del af PwC’s rådgivningsforretning Advisory med mere end 40.000 konsulenter internationalt. Consulting har ca. 140 erfarne konsulenter i Danmark, som bistår såvel private som offentlige virksomheder med at skabe varige og løbende forbedringer med målbar effekt. Som samlet revisions-, skatte- og rådgivningshus har PwC et særligt stærkt udgangspunkt for at kunne assistere kunderne med at realisere deres strategiske målsætninger.   

Vores krav er lige så store som dine

I PwC er talentagendaen et højt prioriteret område, for uden de dygtigste medarbejdere har vi ikke det bedste grundlag for at udvikle vores forretning og sikre det rette kompetence- og kvalitetsniveau.

Vi forventer, at du har en kandidatuddannelse inden for økonomi, driftsøkonomi eller ledelse med topresultater. Du er desuden flydende på dansk og engelsk i både skrift og tale og ønsker at arbejde i et internationalt miljø med arbejdsopgaver i både ind- og udland.

Vi forventer, at vores nye kollega besidder flere af følgende kvaliteter:

  • Du er udadvendt, resultatorienteret og ambitiøs
  • Du er analytisk stærk både kvalitativt og kvantitativt og er optaget af høj faglig kvalitet
  • Du kan arbejde struktureret og har en stærk forretningsforståelse
  • Du er fleksibel og trives med forandringer
  • Du har et stærkt netværk og er god til at opbygge og fastholde relationer
  • Du har 0-2 års relevant erhvervsarbejde – det er en fordel og ikke en betingelse
  • Har nemt ved dialog både verbalt, skriftligt og figurativt

Er du PwC?

PwC er stedet, hvor de største talenter møder erhvervslivets beslutningstagere. I Danmark får du 1.919 kolleger, der kombinerer deres store faglighed med en stærk evne til at bygge relationer, skabe værdi og levere kvalitet. Vi er ambitiøse, stiller store krav og arbejder sammen for hele tiden at blive skarpere. Med flere end 223.000 kolleger i 157 lande har du aldrig langt til viden og udvikling. Succes skaber vi sammen. Er du PwC?

Sådan ansøger du

Har overstående vakt din interesse, kan du sende din ansøgning vedlagt CV og eksamensbevis via linket øverst på siden, hvor du også kan læse mere om PwC og Advisory. Ansøg via link nederst på siden, hvor du kan uploade/vedhæfte din ansøgning og CV.

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
Arbejdssted:
Aarhus
Yderligere oplysninger:

Søren Blok Jensen
Telefon: 8932 5651

Tiltrædelse:
Snarest muligt