Brænder du for analyser, der udvikler den offentlige sektor?

Skab værdi. Også for dig selv.

Bliv en del af væksten og succesen i vores ambitiøse Public Operations afdeling

Vil du være med til at forme fremtidens offentlige sektor i et spændende og alsidigt job, hvor du får lov til at udvikle både dine faglige og personlige kompetencer? Så er du måske vores nye kollega.

PwC er et af landets førende konsulenthuse og beskæftiger 350 konsulenter. Vi arbejder med analyse, evaluering, rådgivning og udvikling for både ministerier, styrelser og kommuner. Og vi har fokus på, hvordan viden kan blive omsat til værdi.

Vi beskæftiger os med den offentlige sektor bredt set og arbejder blandt andet med budgetanalyser, evalueringer af indsatser på velfærdsområdet og samfundsøkonomiske analyser. Vores opgaveløsning er datadrevet, og vi lægger stor vægt på hele tiden at udvikle vores metodiske og teoretiske kompetencer. Lige nu søger vi skarpe studentermedhjælpere til vores kontor i Tuborg Havn.

Som studentermedhjælper hos PwC vil du indgå som en integreret del af konsulentteamet, og være en stor del af både det faglige og sociale miljø. Vi bestræber os på, at du får erfaring med forskellige typer af opgaver og får indblik i alle dele af livet som konsulent.

Dine opgaver kan blandt andet omfatte:

  • Opsætning af surveys
  • Gennemførelse af interviews
  • Databehandling i Excel, R, Stata el.lign.
  • Analyse af kvantitative data – fx register- og surveydata
  • Analyse af kvalitative data
  • Research
  • Formidling af resultater

Du vil indgå i et fleksibelt miljø med mulighed for at tilpasse dine opgaver til din personlige og faglige profil.

Stillingen som studentermedhjælper er som udgangspunkt 15 timer om ugen – dog med fleksibilitet fra begge parter.

Vores krav er lige så store som dine

Vi søger kandidater der:

  • Læser en relevant kandidatuddannelse - fx økonomi, statskundskab el.lign.
  • Har leveret stærke resultater på studiet
  • Har stærke analytiske og metodiske kompetencer
  • Har interesse for konsulentbranchen og den offentlige sektor
  • Er god til at kommunikere og formidle budskaber på dansk både mundtligt og skriftligt
  • Har drive, er proaktiv og har lyst til at engagere sig
  • Arbejder struktureret og systematisk.

Vi søger kandidater med stærke metodiske kompetencer og med lyst til at indgå i et dynamisk arbejdsmiljø af konsulenter, der brænder for at skabe forandring.

Der er en fordel, hvis du har erfaring med Power Point, Excel, R, STATA og surveyprogrammer. I vurderingen af ansøgningerne vil vi lægge vægt på både erhvervserfaring, resultater på studiet og frivilligt arbejde.

Hvad kan vi tilbyde?

PwC er stedet, hvor de største talenter møder den offentlige sektors beslutningstagere. Vi arbejder for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Vores kunder kommer fra alle dele af den offentlige sektor, og vi er flere end 2.000 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Vi er markedsledende i Danmark, og globalt er vi over 200.000 PwC'ere, så du har aldrig langt til viden og udvikling. Succes skaber vi sammen.

Som studentermedhjælper hos os har du mulighed for at udvikle dig både fagligt og personligt. Du får spændende og udfordrende arbejdsopgaver og en personlig coach, som støtter dig i din udvikling.

Vi vægter vores sociale miljø højt, og sammenhold, teamspirit og feedback er nøgleord for os.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og konkurrencedygtig løn, og hvis du har de rette kvalifikationer, vil der være mulighed for fastansættelse som konsulent, efter du har færdiggjort studiet

Sådan ansøger du

Du ansøger ved at sende din ansøgning, cv og eksamensbeviser via linket øverst på siden.

Ansøgningsfrist:
22-10-2018
Arbejdssted:
Hellerup
Yderligere oplysninger:

Maria Theil Thomsen
Mobil: +45 29611572

Tiltrædelse:
Snarest muligt