Skab værdi for dine kunder og kolleger. Og ikke mindst dig selv.

Bliv en del af Risk Assurance/Digital Trust Services hos PwC

Vi søger en senior konsulent til vores afdeling for Risk Assurance Services i Aarhus. Vores team af sikkerhedskonsulenter gennemgår it-systemer med henblik på it-revision, it-revisionserklæringer og andet compliance arbejde for de største danske virksomheder.

Du får en dynamisk hverdag på en professionel og spændende arbejdsplads, hvor du dagligt møder masser af kolleger, du kan dele erfaringer og ideer med. Du bliver en del af et stærkt team og får adgang til et stort netværk af kolleger, med mange års erfaring. Netværket er med til at sikre kvaliteten i vores leverancer og den enkelte medarbejders faglige udvikling. Du vil få muligheden for at arbejde på en arbejdsplads, hvor kvalitet er i højsædet og arbejde med nogle af de største virksomheder i Danmark samt gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Stillingen som konsulent indebærer:

  • deltagelse i proces- og systemrelaterede revisionsopgaver af forskellig karakter
  • analysere og vurdere kunders kontrolmiljø i forhold til it-revision, herunder funktionsadskillelse, interne kontroller og rapporter
  • udarbejde rapportering og erklæringer på et højt niveau
  • deltage i scoping og planlægning af opgaver og styring af mindre opgaveteams

Vores krav er lige så store som dine

Vi forventer, at du er teknisk funderet og indstillet på at lære nyt hver dag. Mere specifikt forventer vi at du:

  • har en teknisk uddannelse fra DTU, HA(it), ITU.  Cand. Merc. IT eller lignende
  • har interesse for og gerne erfaring med it-revision og it-sikkerhed
  • har en teknisk profil og arbejdet med et eller flere miljøer på serverniveau fx Linux, Windows, Oracle, MSSQL, samt netværk
  • eventuelt har et par års erfaring fra en intern/ekstern revisionsafdeling, som revisor eller controller og derigennem har opnået erfaring med processer og generelle it-kontroller, eller et par års erfaring fra større it afdeling og er interesseret i at arbdejde med it sikkerhed og it revision
  • er interesseret i at kombinere din tekniske forståelse med en forretningsorienteret tankegang
  • gerne har kendskab til diverse sikkerhedsstandarder og frameworks, som ITIL, ISO2700X, Cobit

Er du PwC?

PwC er stedet, hvor de største talenter møder erhvervslivets beslutningstagere. Vi arbejder for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er flere end 2.000 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Vi er markedsledende i Danmark, og globalt er vi over 200.000 PwC'ere, så du har aldrig langt til viden og udvikling. Succes skaber vi sammen. Er du PwC?

Sådan ansøger du

Du søger via linket øverst på siden, hvor du uploader cv, ansøgning og dine karakterer.

Ansøgningsfrist:
24-10-2018
Arbejdssted:
Aarhus
Yderligere oplysninger:

Iraj Bastar
Telefon: +45 89320082

Tiltrædelse:
Snarest muligt