Bliv Management konsulent som kan forene finans, teknik og systemer - hos PwC i Hellerup

Sammen leverer vi kvalitet og kundeværdi

Bliv en del af PwC’s Financial Services

Financial Services er i vækst og byder på unikke, faglige udfordringer og karrieremæssige muligheder. Vi servicerer det finansielle marked hele vejen rundt, men leverer også løsninger til ikke-finansielle virksomheder.

Der stilles stadig større krav til samspillet mellem den finansielle forretning og de underliggende systemer og data, ikke mindst drevet af udviklingen inden for digitalisering og myndighedskrav. Vi oplever en stigende efterspørgsel efter konsulenter, der kan forene en stærk forretningsforståelse med konkrete kompetencer inden for håndtering af systemer og data.

Derfor søger vi konsulenter til afdelingen Financial Systems, hvor vi for eksempel hjælper vores kunder med myndighedsrapportering, risiko- og aktivstyring, system implementering, data behandling, samt optimering af processer og infrastruktur. Og en lang række andre områder i krydsfeltet mellem finans og teknik.

Vores krav er lige så store som dine

Vi søger en erfaren kollega, som kan hjælpe vores kunder med at løfte de kombinerede finansielle og tekniske udfordringer. Vi forventer, at du har minimum to-tre års erfaring fra et konsulenthus eller en finansiel virksomhed, hvor du har udviklet stærke kompetencer omkring finansielle data og har arbejdet med SQL udtræk, analyse og rapportering - gerne kombineret med erfaring inden for finansielle systemer (Capital Markets, Asset-, Risk- eller Treasury Management) og myndighedsrapportering, men det er ikke et krav. Vi forventer, at du har en videregående uddannelse, og at du desuden er flydende i dansk og engelsk, både i skrift og tale.

Er du PwC?

PwC er stedet, hvor de største talenter møder erhvervslivets beslutningstagere. Vores tre forretningsområder er revision, skat og rådgivning, og vi har en unik markedsposition. I Danmark får du 1.919 kolleger, der kombinerer deres store faglighed med en stærk evne til at bygge relationer, skabe værdi og levere kvalitet. Vi er ambitiøse, stiller store krav og arbejder sammen for hele tiden at blive skarpere. Med flere end 223.000 kolleger i 157 lande har du aldrig langt til viden og udvikling. Succes skaber vi sammen. Er du PwC?

Sådan ansøger du

For at uploade CV, ansøgning samt andre relevante dokumenter, benyt da pilen øverst i højre hjørne.

Ansøgningsfrist: 08-08-2017
Tiltrædelse: snarest muligt
Arbejdssted: Hellerup
Hjemmeside: http://www.pwc.dk/karriere
 
Yderligere oplysninger fås hos:

Carl Petersen
Telefon: +45 39459720

 
Printvenlig version