Bliv Business Intelligence Analyst - hos PwC i Hellerup

Kompetencer slår anciennitet.

Bliv en del af PwC Operations - Business Transformation

Vi er i fuld gang med at udvikle kapabiliteter, services og løsninger inden for business intelligence og advanced analytics. I den forbindelse har vi brug for en central ressource, der kan være superbruger, gå forrest, inspirere og hjælpe vores kollegaer med at bygge bedre løsninger og øge anvendelsen af data & analytics.

I den nyoprettede stilling som Business Intelligence Analyst vil du være centralt placeret i vores Business Transformation team. Afdelingen består af ca 5 medarbejdere, der alle arbejder med forretningsudvikling og digitalisering på tværs af PwC. Opgaverne vil primært være placeret i København, men rejseaktivitet til landets andre kontorer kan forekomme.

Som Business Intelligence Analyst skal du være rigtig god til hele analyse processen – fra data til visualisering. Vi har en række værktøjer til rådighed (Qlik sense/view, Alteryx etc.) og du er superbrugeren på disse løsninger så du kan supportere andre med at komme i gang og videre. Du vil også selv bygge løsninger og i det hele taget være med til at opbygge en god proces og disciplin for udviklingen af data analytics applikationer. Vi har derfor behov for en ny kollega der er kreativ, har et stort drive, en solid data og visualiseringserfaring og som kan motivere andre. Vi har et stærkt IT team bag vores eksisterende løsning, så du kan fokusere mere på frontend delen. Der vil også være projekter hvor kendskab til advanced analytics/data science vil være en fordel.

Vi tilbyder:

• Et ambitiøst og udviklende arbejdsmiljø
• En ny og væsentlig rolle for PwC
• Et hus, der er fuld af gode kollegaer
• Personlig og faglig udvikling

Vores krav er lige så store som dine

Det er væsentligt, at du sætter en ære i at levere kvalitet i alle aspekter af jobbet og har en positiv og energisk tilgang til tingene. Vi ser meget gerne, at du tidligere har arbejdet med Business Intelligence og/eller analytics og det er påkrævet, at du allerede har kendskab til BI værktøjer.

Vi forventer desuden, at du:

• Har meget høj datadisciplin, er engageret og sætter en ære i levering samt overholdelse af deadlines
• Er fleksibel og serviceminded
• Er kreativ og detaljefokuseret
• Kan motivere og hjælpe andre på vej
• Gode kommunikative evner

Din uddannelsesmæssige baggrund skal ligge på minimum bachelor niveau, men retningen er ikke alt afgørende. Din evne og tilgang til at løse ovenstående opgaver og selvstændigt styre processer er derimod essentielt.

Er du PwC?
PwC er stedet, hvor de største talenter møder erhvervslivets beslutningstagere. Vores tre forretningsområder er revision, skat og rådgivning, og vi har en unik markedsposition. I Danmark får du 1.919 kolleger, der kombinerer deres store faglighed med en stærk evne til at bygge relationer, skabe værdi og levere kvalitet. Vi er ambitiøse, stiller store krav og arbejder sammen for hele tiden at blive skarpere. Med flere end 223.000 kolleger i 157 lande har du aldrig langt til viden og udvikling. Succes skaber vi sammen. Er du PwC?

Sådan ansøger du
Du ansøger ved at sende din ansøgning, cv og eksamensbeviser via linket i øverste højre hjørne.

 

Ansøgningsfrist: 01-08-2017
Tiltrædelse: August
Arbejdssted: Hellerup
Hjemmeside: http://www.pwc.dk/karriere
 
Yderligere oplysninger fås hos:

Katja Andersen
Telefon: 3945 3823
Mobil: 3070 0306

 
Printvenlig version